Off-pisteskiløb i Andesbjergene, Chile



Intro til turen

To uger i juli, august eller september med liftbaseret off-piste skiløb i Sydamerika.

Denne tur er primært en liftbaseret off-pistetur  som tager os til landet med den bedste off-piste i Andesbjergene.
12 dage på ski i Chile med UIAGM / IFMGA certificeret  Bjergguide.

Santiago og skiområderne

Turen starter og slutter i Santiago, hovedstaden i Chile, der trods sine 5,5 mill. indbyggere har bevaret en rolig og afslappet atmosfære med mange hyggelige caféer og gode restauranter. Vi vil besøge ski områder som La Parva, Valle Nevado, Colorado og Portillo, der er de mest klassiske ski områder i Chile, ca. to timers kørsel fra Santiago. Skiløbet her ligger generelt mellem 2800 og 3800 meters højde og har ofte god og tør puddersne.


Eksempel på et forløb

* Dag 1-2: Fly til Santiago og vi kører til de nærliggende ski områder.
* Dag 3 – 14: Liftbaseret off-piste og skibestigning.
* Dag 15-16: Retur til Santiago og fly hjem.

Er forholdende til det er der på denne tur mulighed for Heli-ski og Cat-skiing.



Tid

Juli / august / september efter nærmere aftale

Klima

Chile har generelt et meget stabilt vintervejr. Mere som det kontinentale USA end det Europæiske Alpe vejr. Men der er selvfølelig en risiko for dårligt vejr og snestorm, mens vi er der. Vinden kan også være et problem i Andesbjergene, men i september er varme solrige dage også normale.

Guide og antal deltagere

Turen vil blive gennemført med Søren Svinth, certificeret Bjergguide UIAGM / IFMGA

Vi tager kun 3 til 6 skiløbere pr. guide på denne tur.

Indkvartering

Vi bor på rene og sikre hoteller samt alpine Lodge med varmt bad. Der er ingen teltcamping på denne tur.

Fysik og erfaring

Du må have en god til meget god off-piste teknik i forskellige typer sne. Ingen af dagene er ekstremt lange, men det kræver alligevel en god fysik og kondition. Turen vil blive planlagt alt efter gruppens fysiske form, sne og værdforholdene.

Udrustning

Freerideski, rygsæk ca. 35 liter. Freerideski i begrænset antal kan lejes hos Københavns
Skiklub: Ski pr. uge kr. 400,-

Udstyrsliste

Nærmere info vil blive tilsendt efter tilmelding via mail.

Pris

Kontakt os for tilbud.

I turprisen indgår

Bjergguide i 12 dage.
Alle overnatninger i Chile med ½ pension på hoteller eller alpine Lodge.
Organisering og planlægning af turen.
Alt lavine og sikkerheds udrustning for gruppen:
transceiver, skovl, lavinesonde, sele, reb, karabiner m.v.

Afgifter til National Parker.

Alt landtransport i Chile ifølge programmet.

I turprisen indgår ikke

Fly til Santiago i Chile og retur kr. (ca. 8000,- pr. person).
Forsikring.
Personligt ski udstyr.

Frokost, snacks og drikkevarer.
Liftpas til dage i ski områder (kr. ca. 250,- pr. dag)

Heliski-løft ca. kr. 1800,- for det første, derefter kr. 900,- pr.løft.

Cat-skiing ca. kr. 1400,- pr. dag.

Har du spørgsmål så kontakt Søren Svinth